Presse

Pressemeddelelse 19 februar 2015

Dinitrol Center Rødovre, Hvidsværmervej 158, 2610 Rødovre får endnu engang fejlfri i Teknologisk Instituts kvalitetskontrolordning for rust-beskyttelsescentre.

Dinitrol Center, Rødovre, som er medlem af Dinitrol kæden, er tilknyttet Teknologisk Instituts kvalitetskontrolordning for rustbeskyttelse, også kaldet VKO-R.

Værksteds Kontrol Ordning vedr. Rustbeskyttelse (VKO-R), har til formål at sikre en høj og ensartet kvalitet af det udførte rustbeskyttelsesarbejde.

Ordningen betyder, at Teknologisk Institut, hvert år aflægger centeret to anmeldte samt et uanmeldt besøg, og gennemfører kvalitetskontrol på tilfældigt udvalgte biler, som centeret har anti-rust behandlet.

Ved det anmeldte besøg indkalder Teknologisk Institut typisk 5 biler som centeret har behandlet inden for det sidste halve år.

Ved det uanmeldte besøg er det dagsproduktionen på centeret der er genstand for en gennemgang, samt ikke mindst at de optagelseskriterier som er beskrevet i Teknisk Protokol fortsat efterleves.  

 

Kontrollen omfatter ca. 30 vigtige punkter på hver enkel bil, som alle har væsentlig betydning for kvaliteten af de udførte rustbeskyttelsesarbejde. Kontrollen tilrettelægges i alle tilfælde således, at de tilgodeser kundens ordre bedst muligt.

Ved den netop gennemførte anmeldte stikprøvekontrol, opnåede Dinitrol Center Rødovre at få bedømmelsen fejlfrit på samtlige stikprøve-kontrollerede biler. Stikprøvekontrollen bestod af i alt 5 biler, som alle var tilfældigt udvalgte af Teknologisk Institut.

Det skal i denne forbindelse særligt bemærkes, at Dinitrol Center Rødovre i flere år i træk har opnået resultatet fejlfrit for samtlige af de tre årlige stikprøvekontroller.

Dette resultat fortæller noget om et velmotiveret personale, som er omhyggelig i alle faser. Kvaliteten og omhyggeligheden hvormed arbejdet tilrettelægges og gennemføres er absolut i top, hvilket giver centerets kunder sikkerhed for en grundig behandling på bilernes overflader og ikke mindst i hulrummene, og dermed god værdi for pengene.

 

 

Åbningstider

  • Mandag 8.00 - 16.00
  • Tirsdag 8.00 - 16.00
  • Onsdag 8.00 - 16.00
  • Torsdag 8.00 - 16.00
  • Fredag 8.00 - 15.00

 

Kontaktinfo